De 7 chakra

De 7 Chakra er en vigtig del af dit Biofelt, som er en samlet betegnelse for energierne, der er omkring dig og i dig.

Dine 7 Chakra er din batterier i kroppen. Her drages energien, fra dine omgivelser, ind og fordeles videre til dine meridianer og dit fysiske legeme. Chakra’erne løber langs din rygsøjle, fra dit haleben til toppen af dit hoved. I dette områder finder vi dit nervesystemet, dine organer og kirtler, hvis funktionsevne er vital for dit velbefindende. Er et chakra blokeret, opstår der problemer med at fordele energien optimalt og du vil opleve fysiske og mentale belastninger, da energien i hver celle i dig vil blive belastet og komme ud af balance.

Rod Chakra

Dette første chakra er vores fundament – vores fysiske krops sæde. Det er igennem dette chakra vi bliver groundede og finder vores selv. Det er roden / fundamentet til de andre 6 chakra, som forbinder os til jorden.

For at få balance i dine 7 chakra, må dette chakra først og fremmest være i balance.

Rod chakraet er placeret ved rygsøjlens rod, omkring halebenet. Rod chakraet har en rød farve og dens element er jord.




Blokeringer

Årsager til et blokeret Rod chakra kan være:

Svær fødsel (egen) – Misbrug – Operationer – Vold og ulykker – Overværelse af vold og ulykker – Flytning – Separation.



Fysiske problemer pga. et blokeret Rod chakra kan være: Spiseforstyrrelser – Overproduktion af stresshormoner i binyrerne – Problemer med nederste del af ryg, ben og fødder – Tyktarms- og endetarmsproblemer – Svagt immunforsvar.


Mentale blokeringer: Følelse af ikke at være tilstede – Svært ved at fokusere – Angst – Fobier – Rastløshed – Uorganiseret Fysisk svag – Mangler overskud – Modstand mod forandring – Kører på autopilot.


Rod chakraet næres af tryghed, sikkerhed, tillid, tilfredshed, sundhed, hjem og familie.




Sacral Chakra

Det andet chakra er placeret lige under navlen og har en orange farve.

Chakraets element er vand og har tæt forbindelse til månen. Det er sædet for vores følelser, vores sensualitet, kreativitet og indre barn.



Blokeringer

Sakral chakraet har forbindelse til dine forplantningsorganer, dine hofter, bækken og lænd.

Blokeringen kan resultere i at chakraet vender sig indad og alt handler kun om en selv – eller det omvendte, hvor personen har behov for at kontrollere andre, hvor stor vrede kan være indblandet.



Fysiske problemer pga. et blokeret Sakral chakra kan være: Sexsuelle barrierer – Problemer med forplantningsorganer – Problemer med tynd- og tyktarmene (collitis, inflammation, Crohns, divertikler) – Blindtarmsbetændelse – Ischias smerter – Blæreproblemer - Kroniske lændesmerter - Problemer med hoften - Problemer med leddene - Lav energi - 
Problemer med milt og nyrer


Mentale blokeringer: Negativitet – Ensomhed – Skuffelse – Ofring af egne behov for at søge billigelse fra andre – Impotens – Bekymring om andres mening – Frygt for forandring – Hævngerrighed – Manglende etisk kompas – Svært ved autoriteter – Gør det rigtige for andre, men ikke én selv – Suger energi fra andre.


Sakral chakraet næres af dit indre barn, nydelse, kreativitet, sensualitet og følelser.



Solar Plexus Chakra

Det tredje chakra er placeret mellem navlen og brystkassen. Solar Plexus chakraet har en lys gul farve og dens element er ild. Dette chakra er dit power chakra og repræsenterer dit personlige ego.

Formålet med dette chakra er transformation af energi fra de nedre chakra og tæt forbindelse til dit halschakra.



Blokeringer

Solar Plexus chakraet har forbindelse til dine fordøjelsesorganer.


Fysiske problemer pga. et blokeret Solar Plexus chakra: Diabetes – Lavt blodsukker – Fordøjelsesbesvær – Mavesår – Skrumpelever – Hepatitis – Mavemundsbrok – Galdested – Miltproblemer.


Mentale blokeringer: Undertrykt vrede, ofte forårsaget af andre undertrykte følelser – Fyldt op af bitterhed og jalousi – Placering i offerrollen og placering af skyld hos andre – Svært ved at samarbejde og har kontrolproblemer – Har aldrig nok tid, er fortravlet i forsøget på at opnå mere tid – Konkurrencepræget – Stort behov for anerkendelse.


Solar Plexus chakraet næres af ro, glæde, selvtillid og selvværd.



Hjerte chakraet

Det fjerde chakraer placeret midt i din brystkasse. Hjerte chakraet har en grøn farve og dens element er luft.

Kærlighed er formålet med dette chakra. Kærlighed til os selv, vores medmennesker og miljøet vi lever i. Evnen til at give og modtage er centralt for dette chakras balance.

Hjerte chakraet danner bro mellem de tre nederste og tre øverste chakraer. Det er dermed forbindelsesleddet mellem jorden / det fysiske under dig og det ikke-fysiske / universelle / spirituelle over dig.



Blokeringer

Hjerte chakraet har forbindelse til hjerte, lunger, thymus kirtlen, øvre del af ryggen, ribben, arme og hænder.


Fysiske udfordringer pga. et blokeret Hjerte chakra kan være: Hjerteproblemer – Kredsløbsproblemer – Lungesygdomme Knuder i brystet – Smerter i skulder, arm og hænder – Svagt immunforsvar – Astma – Vejrtrækningsproblemer – Allergier.


Mentale blokeringer: Kærlighed og forhold er farlige – Frygt for svigt og afvigelse – Manglende evne til at tilgive sig selv og andre – Kritiserende og fordømmende adfærd.



Hals Chakra

Det femte chakra er placeret i området omkring din hals. Hals chakraet har en klar blå farve og dens element er lyd.

Hals chakraet er det første af de tre øvre chakra, som forbinder dig til de mere spirituelle lag.

Kommunikation er formålet med dette chakra. Vi bruger vores stemme til at udtrykke vores sande jeg – det gælder både vores indre og ydre stemme. Når du kommunikerer sandt og meningsfuldt, skaber du resonans – disse vibrationer skaber balance i krop og sind, men også mellem dig og dine omgivelser.



Blokeringer

Hals chakraet har forbindelse til halsen, nakken, skuldre, mund, kæbe, tænder, bihuler, stemmelæber, luftrør, spiserør, halshvirvler, ører og skjoldbruskkirtel.


Fysiske problemer pga. et blokeret Hals chakra kan være: Udfordringer med stemmen, mund, tænder, gummer – Smerter i skulder og nakke – Hævede kirtler i halsen, øm hals, halsbetændelse – Bihulebetændelse – Kæbeproblemer – Stofskifteproblemer.


Mentale blokeringer: Uærlighed overfor sig selv og andre – Manglende evne til at udtrykke mening – Mærker ikke kroppens signaler – Mangler kreativitet i livet – Taler meget, højt, mangler evne til at tale – Er tonedøv – Genert.



Pande Chakra

Det sjette chakra er placeret mellem dine øjenbryn. Pande chakraet har en violet farve og dens element er lys.

I dette chakra omsættes visuelle indtryk. Her skaber, modtager, oversætter og lagrer vi visuel information. Her opbevares vores hukommelse, erfaringer, det vi ser, det vi forestiller, hvad vi intuitivt oplever og vores drømme.

Når dette chakra vækkes, bringer det os inspiration, indsigt, forståelse, visdom og forudsigelighed.

Med et Pande chakra i balance lever vi livet med et åbent sind. Vi lytter til vores intuition og stoler på vores erfaringer og vores evne til at skelne mellem det, der er rigtig og forkert for os.



Blokeringer

Dette energi center påvirker vores øjne, næse, hjerne, neurologiske system og pinealkirtlen.

Er dette chakra blokeret, kan vi føle os afskåret fra vores intuition og får svært ved at stole på det vi oplever.


Fysiske problemer pga. et blokeret Pande chakra: Øjenproblemer, såsom dårligt syn, grøn stær, grå stær – Bihulebetændelse – Hovedpine – Neurologiske forstyrrelser - Ører


Mentale blokeringer: Snævertsynethed – Benægtelse – Ignorering af fakta og sandheder – Lukker af for egen intuition – Følelse af ikke at eksistere – Går imod egen etik og moral – Forventer altid det værste.



Krone Chakra

Det syvende chakra er placeret på toppen af dit hoved i din hjernebark. Krone chakraet har en hvidgylden farve og er forbundet til tanke, bevidsthed og intelligens. Det har forbindelse til hele dit sind, dit ubevidste jeg og al viden.

Formålet med Krone chakraet er, at opnå forståelse for hvordan vi navigerer i vores liv, omsætter de data vi tager ind og organiserer vores erfaringer i en større kontekst, hvori vi kan se meningen med vores egen eksistens.

Vores værdisæt bestemmer, hvordan vi forstår det vi erfarer. Hvis vi ønsker at forandre vores liv, må vi derfor starte med at ændre vores værdisæt.


Blokeringer

Problemer pga. et blokeret Krone chakra: Hvis vi undgår spirituel mening skabelse i vores daglige liv, efterlades vi uden mål i livet. Forbinder vi os dermed med det spirituelle og overgiver os til, at der er en højere mening, oplever vi at være i et med naturen og universet. Et åbent og velfungerende Krone chakra kræver forbindelse til et afbalanceret Rod chakra. Ingen rod, ingen krone.


Mentale blokeringer: Angst og depression – Afhængighed – Stædighed – Undgår konfronteringer – Mentale lidelser – Hovedpine og migræne – Epilepsi -Indlæringsvanskeligheder.