HVAD ER HUSRENSNING - ÅNDEUDDRIVELSE

Husrensning


Oplever du uro i dit hjem eller i din virksomhed? Oplever du “mystiske ting”, som du ikke kan forklare? Har du svært ved at få dit hus solgt?

Så kan det være, at der er åndelig aktivitet på spil hos dig.

Typiske tegn på åndelig aktivitet kan være:

  • Følelsen af ikke at være alene eller at bliver overvåget
  • At du kan høre lyde f.eks. køkkenlåger der klapper i, knirkende gulvplanker eller trapper
  • Tv, legetøj eller andre elektriske apparater tænder af sig selv
  • Lys tænder og slukker, stearinlys går ud
  • Uforklarlig lugt af røg, parfume eller bestemte blomster
  • At små børn og dyr reagerer på noget, du ikke kan se
  • Følelse af kulde og træk selvom alle døre og vinduer er lukkede
  • At dine børn ikke vil sove eller lege på deres værelse

Slip af med uønskede ånder og energier med en husrensning.

Når jeg tager ud til en husrensning, gennemgår jeg dit hjem eller din virksomhed og mærker efter, hvad eller hvem, der er årsag til påvirkningerne.

Det kan f.eks. være:

  • Afdøde slægtning, som er ”på besøg” og som typisk har en besked til dig
  • Afdød, som tidligere har været knyttet til dit hus f.eks. den tidligere ejer eller omegnen f.eks. en nabo. I en virksomhed kan det være tidligere ansatte, direktør eller andre med tilknytning til ejendommen. Også her kan der være en vigtig besked til dig eller også er vedkommende afdød ikke gået over i lyset og hænger fast her af forskellige årsager.
  • Energiaftryk – såkaldte spøgelser eller genfærd. Her er der ikke tale om bevidsthed fra en afdød, men et energiaftryk af den afdøde, som gennemgår en fast rutine, som vedkommende havde i sit liv og som bliver ”afspillet” som en slags film, når den rette mængde energi er til stede. 




Sådan foregår en husrensning


Ofte er der en god grund til, at der er åndelig aktivitet hos dig. Når jeg har gennemgået dit hjem eller virksomhed, vil jeg forklare årsagen/årsagerne, så du kan se sammenhængen.

Jeg formidler eventuelle budskaber fra de ånder, der måtte være, giver dig råd og vejledning til, hvad du selv kan gøre og jeg hjælper eventuelle afdøde, der sidder fast i det jordiske liv over i lyset, hvor de hører til.

Er der tale om energiaftryk og afdøde, som ikke har relation til dig – og som du ikke ønsker skal husere her længere – vil jeg rense ud og heale ejendommen.

Er der behov for det, healer jeg dig og hjemmets øvrige beboer som er påvirkede af det, der foregår.

En husrensning varer typisk 1½ - 2 timer og følges op efter ca. 14 dage typisk ved, at du/I giver mig en status.



Helt solgt


Skal du have din ejendom solgt, er det vigtigt, at huset tager sig ud fra sin bedste side og at den mulige køber møder ”et rent hus” fri for åndelig aktivitet og negativ energi. Mange mennesker mærker med det samme evt. dårlig energi, som kan sidde i et hus også selvom der ikke er ånder på spil. Alt er energi og væggene i et hus optager din og familiens energi, hvad enten den er god eller dårlig. Jeg renser og healer dit hus, så det er salgsklart.

Der kan også være andre årsager til, at et hus ikke bliver solgt. Jeg stiller clairvoyant ind på disse årsager og giver dig råd og vejledning til, hvordan du sørger for de bedste betingelser for et salg.



Pris


Prisen for en husrensning beregnes efter, hvor du bor samt hvor stor din bolig, virksomhed eller gård er.

Jeg har altid en kollega med.

Prisen ligger mellem kr. 2.000 – 4.500 + kørsel + færge + broafgift.

Prisen inkluderer gennemgang af ejendom, samtale, rensning, healing af huset, clairvoyante beskeder, evt. healing af beboere.


Bestilling og betaling

Der kan bestilles tid på mail hcahealing@gmail.com eller på tlf. 60 81 55 74. Betaling via mobilepay  52453 ved bestilling.

Kommer i hele Danmark.

 

Jean-Claude Kramer

Praktiserende healer og clairvoyant  



Copyright hca-healing.

VELKOMMEN

Copyright © All Rights Reserved